Sådan giver du din baby en skøn massage

Giv din baby en dejlig omgang massage

En skøn måde at være sammen med din nyfødte er ved at give baby en dejlig omgang massage. At give barnet massage skaber en god relation mellem dig og dit barn, samtidig med at det styrker berøringssansen og giver en masse nærvær.

At give sin baby massage er ikke en kompleks affære, og din baby vil elske dig for det. Det behøver ikke at tage så lang tid, 5-10 min er nok for det lille væsen. At få massage er trættende for baby, og derfor skal det ikke være mere end det, så man kan nå at stoppe inden det bliver for meget. At give massage kan samtidig også være en ekstra hjælp til at falde til ro, og få en god søvn. Massage udløser en masse endorfiner, som beroliger og udløser en glædesfornemmelse.

Hvordan skal jeg give babymassage

For det første er det en god idé at holde rummet varmt, da baby skal ligge nøgen. Start med at smøre baby ind i en god olie, der anbefaler vi den økologiske massage olie fra Kraes med abrikos og baobab. Produktet er en let olie som ikke fedter, og samtidig giver barnet en silkeblød hud. Produktet kan selvfølgelig bruges af hele familien, så brug den gerne på dig selv efter badet på fugtig hud. 

Husk at stoppe hvis barnet ikke viser behag ved massagen. Det viser barnet tydeligt ved sine bevægelser. Hvis barnet derimod viser nydelse ved at smile eller følge dine arme med øjnene, er alt ok og du kan fortsætte.
For at massagen skal blive en succes er det en god idé at barnet er mæt og udhvilet. Babyer er oftere mere oplagte sidst på formiddagen end om eftermiddagen og aftenen.
Det er en god idé at have god tid til massagen. Så sæt tid af, og sæt noget beroligende musik på.
Start med lange fine strøg over barnets mave, arme og ben, og find din egen rytme. Egentligt behøver du ikke følge en guide over hvor du skal starte og slutte, men find ud af hvad du og hvad baby kan lide. Sæt eventuelt ord på hvor du bevæger dig hen, derved lærer baby også dens krop at kende ved at du sætter ord på, hvad der er hvad.

God fornøjelse med massagen


Skriv en kommentar

Bemærk venligst kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.